Kunst for Alle - Aalborg Kongres og Kulturcenter - Marts 2016

Naturen er den store inspirationskilde for mig.Jeg er opvokset i naturen og med naturen, og har som barn opholdt mig meget i naturen og udforsket den på min egen måde.

Jeg er autodidakt. Min stil er abstrakt/ekspresionistisk, og jeg forsøger at skabe et univers, der rummer naturens vildskab, ro, lys og mørke. Jeg begejstres af naturens spændvidde  fra det blide og velkendte til det voldsomme og uforudsete. Jeg vælger ikke naturen, den kommer til mig og jeg forsøger at fange naturens ufattelige kræfter og energier.

Jeg komponerer billederne med farverne, som organiserer sig på forskellig måde med forskydninger i de enkelte farvers dominans, så det ender med et følelsesmæssigt billede af naturen.

Mine malerier har ingen titler, da jeg ønsker at beskueren skal få en indlevelse i billederne og gøre en del af billedverdenen til sin egen og finde noget genkendeligt i den.